CEO Nordic

Baggrundsbillede

Viljen til at være bedst

22. december 2011, blev det endeligt klart, at Canon har erhvervet det sidste antal aktier der kræves, for at få det fulde ejerskab af Océ. Det har været en tidskrævende proces for alle involverede, ikke mindst vores samarbejdspartnere og kunder.

At denne aftale nu eksisterer, betyder ikke, at den sidste brik i puslespillet er lagt. Nu begynder det udfordrende, og ikke mindst spændende arbejde, med at udnytte enhver synergi mellem vores produktlinjer og organisationer optimalt. Ambitionerne er høje, men ikke uopnåelige. Sammen skal Canon og Océ etablere sig som verdens største aktør indenfor digital print.

Sådanne mål opnås ikke baseret på tilfældigheder. Hver eneste dag, er tusindvis af mennesker engageret i arbejdet, som skal føre os til målet. Som grundlæggende element, forventes dedikeret arbejdsindsats, ekspertise og engagement. Det kan være fristende at tro at dette er tilstrækkeligt, men den vigtigste drivkraft er viljen. Ingen når toppen uden viljen til at være bedst.

Det er ikke nødvendigvis den største, der er den bedste. På vejen mod målet, er det væsentligt for Océ at beholde den fokus vi altid har haft; relationerne til vores kunder er af højeste værdi og prioritet. Enhver ny udvikling og ethvert salgsinitiativ er rettet mod kundens behov, gerne før kunden selv har identificeret behovet.

I de nordiske lande, har vi for nylig etableret en helt ny online service tjeneste, i tillæg til den eksisterende telefonbaserede kundeservice. Ved hjælp af brugernavn og adgangskode, kan kunderne anmode om service og fejlmelde hele døgnet rundt, og til enhver tid følge behandlingsforløbet af deres sag. Enkelt, effektivt og tidsbesparende.

Océ SMARTdokument er opstået, som et resultat af påkrævet nytækning i presserende markeder. Denne software tillader at flere budskaber præsenteres i ét og samme dokument, med fuld udnyttelse af én kommunikationskanal. Det kan være en salgskampagne, der præsenteres på en fakturaudsendelse, eller kundeinformation på bagsiden af et kontoudskrift. Vores konsulenter vil sætte fokus på mulighederne for at tilføje farve og nyt indhold på traditionelle tofarvede udsendelser, i tæt samarbejde med kunder og til glæde for modtageren.

Vores storformat-kunder har i slutningen af februar mulighed for at blive præsenteret for det nyeste indenfor maskiner, software og arbejdsmetoder ved Fespa 2012 i Barcelona. Her ligger alle forudsætninger for at sikre et fuldt overblik af de forskellige operationer, der intensivere produktionen, og dermed de økonomiske resultater. 

I 2012 er det igen tid til Drupa i Düsseldorf, verdens største mødested for alle aktører i den grafiske branche. Drupa afholdes hvert fjerde år, og som tidligere, har Océ glæden af at arrangere et program for kunder, som giver fuld udnyttelse af de hektiske messedage. Messen giver den bedste fornemmelse af, hvad der bevæger sig for tiden, og hvilke forventninger vi kan have til fremtidige løsninger.

2012 bliver som nævnt tidligere, det store integreringsår for Canon & Océ. Koordineringen mellem vores to organisationer, skal foregå til kundens bedste, og vi vil fremstå som en styrket aktør med markedets bredeste produkt- og service udbud. Med viden, kompetencer, erfaring og strategi, skal vi nå vores mål om at blive førende indenfor print. Med viljen til at være bedst, vil vi være din foretrukne samarbejdspartner.

John Bjørkmann
CEO
Océ Nordic